Historier.......

Tilbage til forsiden

Den tyrkiske kirkegård.

Der holder mange katte til. Det er et af de få steder i Rhodos, hvor der kommer en ældre mand hverdag og foder og giver vand. Han prøver så vidt muligt også at få dem kastreret eller steriliseret. Der er også mange turister der går ind og lægger tør foder til dem eller foder dem igemmen hegnet fra fortorvet. Mange af disse katte er utrolige kærlige og vil gerne kæles for.

 
Så er der spisetid.......                                                            Her er vand station......Beholderne er holdt pæne rene.  

Men der er også ulemper ved så danne et sted… Mange turister tror jo så at alle katte på Rhodos har det sådan. Men prøv bare at gå om i en baggård. Der finder man mange usle katte… Og tænkt så på når turistsæson er forbi, bliver det lige pludselig meget svært at finde mad disse steder.

Katten, som bare blev smidt væk. Sød ik' Læg mærke til venstre øre. Når en kat bliver neutraliseret, mærkes de med at klippe spisen af det en øre.

Den tyrkiske kirkegård er også det sted, hvor nogle grækere kommer og smider deres kat(te) inde når de ikke gider dem mere. Har selv oplevet dette, hvor en far med sønnen bag på knallerten kom. Stoppede op. Smed en stor killing ind gennem hegnet og kørte videre. Denne her lille kat rendte efter dem, ud på vejen, men heldigvis hvad der nogle der fik fat i den og satte den ind igen. De andre katte, der har deres faste ophold sted på kirkegården, begyndte at slå den og jagte den. For den var jo ny i gruppen og som kat lader man ikke bare lige nye komme ind. Til sidst tog jeg den op til mig og gik ned bagerst på kirkegård, hvor der ikke er katte på den tid af dagen og kæle lidt for den. Gav den lidt at spise ved vandkaret. Der efter skyndte jeg mig væk. For ellers ville den have fulgt efter mig også. Det var hårdt at gør dette, med nødvendigt. Næste dag var den væk og jeg så den ikke igen resten af mit ophold på Rhodos.

Der kom lige en græker med lidt godt til os.....uhmmmm rent kød. Så nu er vil mætte for idag.....Vil du ikke kæle lidt med os
——————————————————————————— ———————————————————————————

Missemor til 5

Da jeg dagen efter var ankommet til Rhodos i august ’10 gik ned i den lille park foran hotellet fandt jeg Missemor…….Hun havde for kort inden født 5 killinger i en lille for dybning i jorden. Der var ingen skygge eller læ. Drive våd var hun hun , da vandsprinklerne havde kørt om morgen. Jeg skyndte mig ind til købmanden og hende noget mad og et par skåle, så hun kun få lidt mad og vand. Hun var ikke bange for mig, men stadig på vagt. Jeg gik så ud for at gøre mit gøremål, med kunne jo ikke lade være med at tænke på hende, lægge der mit i den stegende sol. Heldigvis er der en ting mere på Rhodos der findes meget af. PAPKASSER. Jeg fandt en mellem stor papkasser, købte en rulle brunt tape. Og så gik jeg i gang. Missemor fik et lille hus der var vandtæt, gav skygge og læ. Og så kommer jeg hver morgen og aften og gav mad og vand. Fik endda lov til at give hende en loppekur og kæle lidt med killingerne. Men som katte nu gør…..Efter 6 dage valgt hun at flytte. Tror der blev for meget uro. Men jeg forsatte med at lægge foder og vand, i de følgende 6 dage jeg var . Og hun kom næsten hver dag og spiste. Men hvor hun havde glemt killingerne vides ikke. Men hun fik en god start

Alexandros den Store

 På min 10. tur til Rhodos blev jeg mod min vilje forelsket……Jeg havde været der en uge og ville gå gennem parken….Pludselige kom jeg til at kigge ned og der gik han……En lille bitte killing, ca. 3-4 uger gammel. Øjnene var helt lukket til af betændelse, men han kunne høre mit fodtrin….Mager var han også. Der var kun skind og ben tilbage…..Den stakkel tænkte jeg…..Havde heldigvis en lille pakke vådfoder i tasken. Så jeg gav ham det og han spiste med stor velbehag, selvom han ikke kun se det.... 

Imens han spiste skyndte jeg mig ned til Marianne, som arbejder og bor på Rhodos, og som er stor katteelsker. Min første tanke var, at han skulle aflives. Den stakkel skulle ikke sulte ihjel. Det skal lige fortælles at i den park, er der ingenting. Intet vand eller mad af nogen art. Men Marianne sendte mig af sted med vand og en klud til at rense øjnene med. Så jeg gik tilbage. Men denne gang var han ikke til at fange, for han havde selv siddet og vasket sig, efter det mad jeg havde givet ham, så der var kommet en lille sprække i hvert øje, så nu kunne han se mig. 45 minutter senere fik jeg fat i ham. Jeg fik ham gjort ren og satte ham så ned igen, samt lå jeg mad og vand til ham…..

Derefter gik jeg ned til Marianne igen. Hun havde ringet efter Malene, dansk pige som bor på Rhodos, samt stor dyreven. Hun kom for at give katten lidt antibiotika og øjnedråber. Så endnu engang gik jeg tilbage, men med Malene ved min side. Vi fik hurtig fat i ham. Mens jeg holdte ham inde til bryste, begyndte han at søge efter en dievort…men fat intet. Han kiggede op på mig, med sine blågrønne øjne og sagde mijja. Fortalte ham at han godt kunne glemme det og at han var grim…..Vi efterlod ham igen i parken….helt alene. For der var ingen andre katte i nærheden overhovedet…… Malene og jeg kendte ikke hinanden før dette her skete. Så vi var, faldt så godt i hak, at jeg gik med hende hjem. Det endte med at det blev aften og Marianne kom og så spiste vi. Mens vi sad der og talte frem og tilbage om denne her kat…kom jeg til at sige at jeg havde allermest lyst til at stoppe den ned i min taske og tage ham med hjem…..De kiggede begge på mig, og sagde i kor mener du det? Sad et par sekunder og sagde ja jeg gør…..Vi aftalte at vi ville hente ham næste dag….men der gik ikke en halv time før vi besluttede at han ikke skulle overnatte i den park en nat til…….Hi hi.

Så det endte med at der gik 3 kvinder rundt, i parken med lommelygter, kl. ca. 23,30 om aften og ledte efter denne her killing. Kom nu hurtig frem da jeg kaldte på ham….Det var som om han viste at han blev reddet……

 Han skulle bo ved Malene indtil jeg kunne få ham hjem. Han var ved dyrlægen for at bliver tjekket og for et pas…..Men der var bare et problem……Han var kun 3 uger og for ung til nogle at de vaccinationer der skulle til…..Malene tilbød at huse ham til han var gamle nok…så nu skulle vi bare finde en der kunne tage ham med hjem til DK……Men det løste sig hurtig…Der var en ældre dansk dame som havde lagt nogle breve hos forskellige dyrlæger, om hjælp til dyrene…..Vi kontakte hende og hun tilbød at tage ham med hjem hvis vi ikke fandt andre muligheder……Det gjorte vi ikke, så Inge havde ham med hjem, 1½ måned efter jeg var kommer hjem…..Det var et dejligt gensyn….som var vente med længsel.

 Han er blevet døbt Alexandros den store, da han efter et godt måltid og en varm og tryg sove plads kunne indtage hele verden.

August 2008, dagen efter jeg havde fundet ham. Juni 2010. Flot er han blevet.

Tilbage til forsiden

Sandy

Sandy´s historie, ja hun blev fundet af Malene for ca. et lille års tid siden. Hun lå inde i noget højt græs. Malene var bare på vej i gemmen p-pladsen ved siden af banken, da hun hørte et lille bjæf. Lidt efter kom der et bjæf mere…….Da valgte hun at kigge lidt rundt. Og der lå hun så. Lille, ensom og mager, og så havde hun endda krave på, så hun ikke kunne slikke elle bide i de sår hun havde på bagbenene. Stikkende sad der stadig. Hun havde været nogens, men de havde åbenbart opgivende hende og smidt hende ud som hun var. Da Malene kigger yderlige på hende, finder hun et stort åben sår på det ene for ben. Det ser ikke godt ud……Der er jo kun en ting at gøre. Tag hende med til en dyrlæge omgående. Men Sandy måtte bæres. Hun var for svag til at gå, samtidig med et meget dårligt for ben….Så Malene måtte bære hende hele vejen til dyrlægen. Da hun kom til dyr lægen kunne de strakt se at det ikke var godt…..Der blev bestilt røntgen billeder af benet. Så kom dommen….av av. Inde i benet var der rykket nogle ledbånd over. Det ville koste mange penge at få hende opereret, ca. 700- 1000 euro ville det koste.(5215-7450kr) Penge som vi ikke havde. Nå men Malene startede med at komme dagligt og rense såret og give den antibiotika. Imens vil vi prøve at samle ind til hende operation. Og Tsambika tog Sandy ind på altanen. Desværre fik vi ikke samlet ind til hende, men hun klar det nu fint….Hun vil altid komme til at halte lidt på det forben. Hun kom efter et stykke tid ind på græsk hundes hjemmeside. Men der skete ikke noget. Så hun kom på en hjemmeside i Holland. Og ja der var gevinst……Der var nogen der faldt for hende. Så næsten et år efter hun blev fundet, fik hun et nyt hjem. Jeg mødtes med "pjevs" i lufthavnen, den dag hun skulle af sted (skulle selv rejse hjem den dag)……Det var først og sidste gang jeg har mødt Sandy, har fået mange ting af vide og billede af hende i gemmen året, der er gået.…..Og tro mig hun er sådan en dejlig hund…..Man havde selv helt lyst til at tage hende med hjem. Så kl. 22.50, søndag den 30. maj kom Sandy endelig af sted til sit nye hjem i Holland.

Sandy havde denne krave på da Malene fandt hende.(2009) Hun havde været nogens, da hun havde været ved en dyrlæge.
Kødsåret som er på forbenet Sandy i lufthavnen. Klar til at tage af sted til Holland(Maj 2010)

Tilbage til forsiden

Psipsino

Han dukkede op nede i Malenes baggård omkring fodringstid. Der var et eller andet galt kunne hun se……Så Malene tog et hurtigt kig og der var det. Den stakkels kat havde fået forpoten ind under halsbåndet. Og nu havde det gnavet sig dybt ind i kødet og det var meget betændt…..Malene gik straks op efter et bur. Fik ham putte ind og så gik turen til dyrlægen. Dyrlægen fik klippet det af, rensede såret og så fik katten en sprøjte med 15 dags antibiotika. Han skulle være inde i 15 dage. Så nu kom problemet. Hvor skulle hun lige gøre af ham i de 15 dage……Der blev tænkt og ringet rundt og til sidst fik han husly i Tsambika´s lejlighed. Så var der tag over hovedet……Hmmmm men 2 gange om dagen skulle han havde renset såret og smøres med sårsalve. Så Malene fik sig nogle ekstra gå ture i de dage. Dyrlægen mener at halsbåndet har sidste mindst sådan i 10-12 dage. Katten er blevet Psipsino, er blevet kastreret og kommer nu daglig til spisetid nede i Malenes baggård.

Her ses såret, Man kan kun se noget af det. Det du kan se er kun halvdelen af såret.

Tilbage til forsiden